SanktHans Aften

Tak for en fantastisk hyggelig aften!

DSC_0267
På trods af forsinkelser og stolemangel tør vi godt påstå at det var en kæmpe success, der kun efterlader ganske lidt plads til forbedringer til næste år ;-)

Log ind og skriv lidt om jeres aften – eller send en email til fest@blwp.dk med lidt tekst og billeder…DSC_0182

Håber vi ses til Wilders Plads Frikadelle Festival den 17. Juli.
(Nærmere detaljer snarest…)

/Festudvalget

Sankt Hans, frikadeller og medlemsbutik

Det er i morgen det er SanktHans Aften – og der er endnu få ledige pladser til vores fantastiske aften med spareribs og havnerundfart. http://blwp.dk/?page_id=927

Det betyder naturligvis at vi kolliderer med onsdags-sejladsen – hvilket vi fra bestyrelsens side meget beklager – vi kunne desværre ikke overbevise Hans om at flytte dagen :-(
OnsdagsSejlerne er naturligvis tilbage i næste uge: http://blwp.dk/?page_id=883

Den 17. Juli holder vi Frikadelle Festival – følg med på hjemmesiden, hvor der vil komme detaljer om hvordan du kan vinde prisen for Wilders Plads Bedste Frikadelle eller blive dommer i den nervepirrende dyst.
… og så er der jo sommerfesten første weekend i August.

Til alle arrangementer vil der være mulighed for at besøge “medlemsbutikken”
– Melde dig ind (eller ud) af foreningen – og betale kontingent
– Købe Wilders Plads Bådelaug’s nye T-shirt
– Komme med ris, ros og gode ideer til Bådelauget
– Melde dig til foreningens udvalg: http://blwp.dk/?page_id=427
– Få gratis login til hjemmesiden
– Til/fra-melde elektronisk nyhedsbrev
– Tilmelde gratis kursus i brug af hjemmeside

Dette er den sidste mail der sendes ud “manuelt”. fremover vil nyheder fra Bådelauget sendes ud automatisk via hjemmesiden. Husk at tilmeld dig Wilders Plads Nyhedsbrev ved at indtaste din email-adresse nederst til venstre på hjemmesidensiden http://blwp.dk

MVH
/Bådelauget Wilders Plads

Sankt Hans – Tilmelding NU!

Så er det tid til tilmelding til Sankt Hans Aften på Wilders Plads.

Vejrudsigten lover fremragende vejr den næste uge (med en enkelt byge i weekenden)… så drop de dårlige undskyldninger og meld til allerede i aften.

Vi skal bestille mad – så vi skal bruge tilmeldingerne idag, hvis vi skal undgå at der mangler mad – eller at Bådelauget risikerer et underskud…

Bindende tilmelding; email med navn og antal til: sankthans@blwp.dk

MVH

/Festudvalget


Pinsetur 2010

Lørdag d. 22.5. kl. 09.00 samledes vi alle under teltet til fælles morgenmad, vi var en smule skeptiske med hensyn til vejret, Vor Frelser kirkes tårn var gemt i en dyne og man kunne kun ane havneindløbet, men vi besluttede at sejle da kl. var ca. 11.00. Samlet flotillie var ikke muligt, der var dog en tre stykker der fulgtes hele vejen.
Vi nåede Landskrona alle mand, de sidste var fremme ved 14-tiden og vi lagde til udenpå hinanden så vi fyldte et helt hjørne!!

Vores gode svenske venner Eva og Christer tog imod os sammen med havnefogeden (der i øvrigt er dansk) og som alle andre svenske havne var forholdene bare iorden!!! Christer havde sørget for at vi kunne låne borde og grill, og Festoriginalerne havde sørget for rigtig go mad.

Der er et kæmpe vandtårn i havnen – det ligner en UFO (se billederne) og man kan gå nogen rigtig dejlige ture ved stranden, det er en nydelig by med cafeer, mange små butikker  og supermarked (åbent hver dag fra 9.00 til 20.00) Der ligger et gammelt fæstningsværk – Citadellet og nogen nuttede små kolonihaver, der er restaurant på havnen og en udendørs svømmehal……… så her blev vi enige om at komme igen igen!!!!

Vi hjalp hinanden med at hente borde, lave salat og som sædvanlig stod Mogens ved grillen og stegte bøffer og pølser til den store guldmedalje!!!! Vi havde en fantastisk hyggelig aften.

Næste morgen var det godt nok kedeligt vejr, og vi sejlede hjem ved 12-tiden i blæst af pelikanstyrke, Peter fik luftet Mr. Genua, den blev så glad for at få luft men 15 sm i vindstødene kunne hverken Bubbi, askebægret eller Philip lide, så Mr. Genua måtte slukøret trække sig tilbage igen….

Resterne fra Festoriginalernes indkøb blev spist i teltet på Christianshavn, og så trængte vi alle til en rigtig slapper, men tak fra Mugge og Heksen for en rigtig hyggelig, dejlig tur.

PINSETUREN 2010

Hej alle deltagere

Der er tilmeldt ialt 7 både til pinseturen, med en samlet besætning på 19 personer samt én enkelt skibshund.

Efter anbefalinger fra vore svenske venner Krister & Eva, går turen til Deres hjemhavn, som er Landskrona. Det er den mindre havn under vandtårnet, umiddelbart til venstre efter indsejlingen.

Alt er aftalt med havnefogeden, d.v.s pladser, borde, bænke, grill m.m. Herudover vil vi kunne låne klublokalerne, såfremt vejret ikke arter sig som det skal. Efter sigende vil havnefogeden være på havnen ved vores ankomst og være behjælpelig med pladsfordeling m.m.

Vi ses på lørdag, under vort telt til morgenmad.

Sejladsudvalget.

Sommerfest

Årets SommerFest ligger endnu nogle dage ud i fremtiden – så sommeren skal nok nå at bide sig fast inden da.

Det ligger lidt sværer med datoen for SommerFesten.

FestUdvalget  har forsøgt at melde en fast dato ud: hvert år den første lørdag i August.

Det har åbenbart skabt en del uenighed?

Nogle mener at det plejer at ligge sidste weekend i Juli – og der skal det blive…

Andre mener det er for tidligt, for de er på sommerferie endnu…

For at imødegå alle de utilfredse – og alle andre – laver vi hermed en afstemning til at afgøre hvornår SommerFesten skal ligge.

Marker nedenfor hvornår det passer bedst – det er muligt at vælge flere datoer.

Afstemningen kører frem til 1 Juni kl 12:00 (og det er ikke til afstemning!)

[poll id=”2″]